| MARJANE SATRAPI - EMBROIDERIES
Efter Persepolis I og II’s markante succes i USA, har Marjane Satrapis amerikanske forlægger Pantheon resolut udsendt Satrapis Broderies (2003), her med titlen Embroideries. Centralt står atter Satrapis enestående beretninger om ægte mennesker og det levede liv i Iran efter den islamiske revolution, men denne gang i en specifik kvindelig optik. Udgangspunktet for denne langt mere skitseprægede udgivelse er et teselskab, hvor Satrapis bedstemor, mor, tante og et par andre veninder klukkende udveksler erfaringer om kærlighed, sex og – ikke mindst – mænd. Dermed åbner Satrapi for et væld af anekdoter og historier af udpræget fascinerende karakter; mig bekendt er seksuelle afsløringer indenfor islam ikke ligefrem dagligdags kost.
Læseren indvies blandt andet i hvorledes man faker en mødom (desværre kommer kvinden til at stikke sit barberblad i sin ægtemands testikler i stedet for sit eget kønsorgan), om plastikkirurgiens lyksaligheder (”jeg fik flyttet fedtet i min numse ind i mine bryster, og når min mand savler over mine bryster, kysser han i virkeligheden min røv”), en spåkones uhørt uortodokse forslag til hvordan man skaffer sig af med en besværlig svigermor og meget, meget mere.
Titlen ’broderier’ henviser dels til kvindernes historier, dels til rigtigt stramajbroderi, men også til slangudtrykket ’fuldt broderi’, som dækker over det kirurgiske indgreb, der kan gendanne en mødom. Embroideries er endnu en lille sejr for Satrapi, der atter demonstrerer hvor meget den tegneserieminimalistiske palet har at byde på. Den skitseagtige essayform klæder Satrapi, der absolut må siges at være trådt ud af mentoren David B.s skygge. Hun er på alle måder en ener.
Satrapi, Marjane (2004). Embroideries. New York: Pantheon Books. S/H, $ 16.95.
På originalsproget: Satrapi, Marjane (2003). Broderies. Paris: L'Association. 136 s. S/H, € 15.00.
TT 30/05/05 
JEAN-CLAUDE GÖTTING - LA MALLE SANDERSON
Götting har efterhånden mange år på bagen i voksentegneseriebranchen. Siden han først gjorde sig bemærket som en af de oprindelige kunstnere i Futuropolis' stald i midt-80erne, har han altid stået som garant for smagfuldt eksekverede, ofte malede, tematisk ambitiøse tegneserier.
Hans nyeste, La Malle Sanderson, er ingen undtagelse. Udført i gråtonet farvekridt og gouache er den en nydelse at skue, omend hans inspirationskilder fra wienersecessionen til tider spøger lige lovligt meget og især gør hans ansigtsskildringer unødigt stiliserede i forhold til den historie om stærke menneskelige følelser, han fortæller.
Denne handler om den topprofessionelle tryllekunstner og flugtartist Sanderson, der i et øjebliks svækkelse lader sig forføre af en sværmerisk overklassefrue, Mme van Nolde, hvis passion for ham så småt begynder at skade hans karriere. Tingene spidser til, da hendes mand finder ud af dette og beslutter sig for at opsøge ham i New York, hvor han er ved at opsætte sin farligste og mest komplicerede flugt nogensinde...
Banaliteternes holdeplads, med andre ord. Kun en samtalescene tidligt i historien, hvor Sanderson diskuterer sit fag med en gruppe beundrere, der bl.a. tæller hr. og fru van Nolde, redder med sin fængende dialog og suggesstivt antydede flirt mellem de to hovedpersoner, historien fra ren formel. Som sagt gør Göttings smagfuldt malede, overpæne stil selv så relativt velfortalte sekvenser en bjørnetjeneste og man ender med at måtte konstatere, at han med dette album gør sit bedste for at ramme den forfinede kedetone, mange franske kostumedramaer, uanset medie, desværre plages af.
Götting, Jean-Claude (2004). La Malle Sanderson. Paris: Delcourt. 109 s. S/H, € 14.95.
MW 11/03/05
JACK KIRBY - BLACK PANTHER BY JACK KIRBY
Marvel fortsætter sine sporadiske, karakteristisk rodede, men heldigivis OK tilrettelagte udgivelser af Jack Kirbys arbejder for dem fra 70erne med dette genoptryk af hans Black Panther #1-7 (1977-78). Anledningen til denne udgivelse Marvels vidt og bredt udbasunerede relancering af den første sorte superhelt, The Black Panther, som ny månedlig titel, skrevet af den sorte hollywoodmanuskripterforfatter Reginald Hudlin (et såkaldt "kontroversielt" valg), tegnet af superstjernen og arbejdshesten John Romita Jr. og uheldigt markedsført som en serie med speciel appel til 'hip hop'-generationen.
Kirbys tilbagevenden til sin i 1967 skabte figur, The Black Panther, der rituelt klæder sig som sin panter-totem når der er ballade på horisonten, er jævnt underlig. Serien er fra hans generelt noget nedslående tilbagevenden til Marvel i sen-70erne, hvor forlaget havde fundet ud af, at de kunne klare sig uden deres oprindelige, kreative hovedkraft og derfor behandlede ham så stedmoderligt, at han til sidst tog sit gode tøj og gik. Perioden er hans absolut mest barokke. Hans kantede stilisering har nået sin zenith og tegningerne har på den konto tabt noget af deres ellers formidable energi, samtidig med at hans historier er blevet generelt usammenhængende, stift skrevne og dybt underlige.
Men det er stadig Kirby vi har med at gøre, hvilket betyder at der er drøn på! Den stolte afrikanske kongesøn T'Challa bliver ikke, som man ellers kunne have forventet - periodens politiserede klima taget i betragtning - brugt til at kommentere de racespørgsmål, der prægede tiden så intenst. Det havde måske også været svært at overtale bosserne på forlaget til, vor helts navns sammenfald med tidens mest kontroversielle sorte, revolutionære bevægelse taget i betragtning. Og heldigivis viste Kirby da også sin sympati for sagen i sin samtidigt producerede Captain America and the Falcon-serie.
I stedet for at lade sig distrahere af den slags jordnære problemer, bliver vor helt indblandet i en række fantatiske samleres - først og fremmest den hensynsløse og sexede afrikanske Prinsesse Zanda og den grådige, monokelbærende dværg, Mister Little (opfindsomt navn!) - intense jagt på 'Kong Salomons frø'. Sidstnævnte er en messingstatuette fra den jødiske sagnkonges tid, der i virkeligheden er en tidsmaskine og som fluks henter et fremtidsmenneske tilbage til vores nutid, hvilket resulterer i en masse ballade da denne er i besiddelse af en superevolueret hjerne, der, hvis han får afløb for sine frustrationer, kan ødelæggen hele Jorden! Der bliver iøvrigt også tid til et besøg i Kong Salomons miner, hos en gruppe højteknologiske, udødelige samuraier, og til et kig 6 millioner år ud i fremtiden, hvor Jorden er omdannet til en art metalkugle, dækket af cirkulære beboelsesdæksler (vor ven med grødhovedet kommer fra #22). Man keder sig aldrig i Kirbys selskab!
Kirby, Jack (2004). Black Panther by Jack Kirby. New York: Marvel. 136 sider, farve, $19.99.
MW 11/03/05
ANKE FEUCHTENBERGER - HERO + LEANDER
I anledning af uropførslen af den schweziske komponist Daniel Hess' 4. Symfoni, "Hero und Leander" sidste år, blev den efterhånden bredt anerkendte tyske kunsttegneserieskaber Anke Feuchtenberger hyret til at lave en tegneserieversion af Ovids digt til programmet. Resultatet er 40 sider og billeder lang serie udført i sort og rød pastel.
Ovids fortælling, fra hans Heroider XIII-XIX, består af et par kærlighedsdigte de to hovedpersoner imellem og skildrer Leander fra Abydos' forsøg på at nå Hero fra Sestos på den anden side af Hellespont-strædet (i dag Dardanellerne) ved at svømme. Hero tænder et fyr, for at han kan finde vej til hende, men en storm kommer og han drukner, hvorefter hun styrter sig i døden fra det tårn, hun som præstinde for Venus bor i.
Feuchtenberger fortæller primært historien fra Heros synsvinkel. Hun ligger på sin seng i sit tårnkammer, iklædt sit undertøj, og ser på TV Leander, der til lejligheden er gestaltet som atletisk udspringer, komplet med stramme badebukser, dykkerbriller og tætsiddende badehætte, tage sit livs spring. Springet, der er skildret over adskillige sider giver Feuchtenberger rig mulighed for at bringe den seksualitet og drømmende dødsangst for den Anden, der er digtet immanent, op til overfladen.
Feuchtenbergers streg er som altid smukt og sart suggererende, og fremmaner særligt i en sekvens, hvor TV-skærmen knuses og bløder, den sårbarhed, der skal til for at vi empastiserer fuldt med det dødsdømte par, på superlativ vis, mens teksten leverer det for hende umærkeligt gådefulde kommentarspor. Smuk og uddgrundeligt og bestemt værd at checke for mens vi venter på hendes næste større arbejde efter forrige års mesterlige Die Hure H zieht ihre Bahne.
Feuchtenberger, Anke (2004). Hero + Leander. Zürich: Edition Moderne. 40 s., 2 farver, samt 12 siders tekstmateriale, €12,80.
MW 11/03/05
MARK THOLANDER - PEEPHOLE TO INSANITY
Den unge danske serieskaber Mark Tholander er en blandt efterhånden ikke så få, der har besluttet sig for at kaste vrag på de fotokopierede serier, der ellers længe har været undergrundsstandarden, og i stedet gå på nettet med sin tegneserie. Peephole to Insanity hedder den og som det fremgår er den på engelsk, vel det nærmeste man kommer på et nettets og i hvert fald onlineseriens lingua franca.
Striben, der startede i 2003, opdateres i fin stil mere eller mindre en gang om ugen. Det er en humorstribe i den specielle undergenre, gamer-serien, der især har udviklet sig på nettet. Det drejer sig om humor specielt henvendt til computerspillere, der henter sit grundmateriale i de verdener og det miljø, spillene har skabt - blandt klassikerne finder man sejlivede, stærkt succesrige striber som Richard Stevens' Diesel Sweeties og Scott Kurtz' PvP.
De tre hovedfigurer i PtI er teenagedrengene Stan og David, samt førstnævntes kat. Vi følger dem i deres tilbagelænede hverdag, hvor diskussionerne, og derfor de morsomme optrin, oftest centrerer sig om deres konsolafhængighed og generelle geekness. Det er imidlertid ikke noget problem at følge med i hvad der foregår, da den i overvejende grad dialogbaserede humor er tilpas ligetil til at man normalt forstår pointen, selvom man ikke fanger referencen.
Tholander rammer langt fra plet hver gang - en del af pointerne er for simple og kun forceret morsomme - men ind i mellem løftes striben af en god idé, som når David for at komme i kontakt med Stan bliver nødt til at gøre det gennem et af de spil, denne opsluges af. Dette giver Tholander mulighed for at iscenesætte en bizar dialog i en fuldstændig inkongruent sammenhæng - fx. diskuterer de to på et tidspunkt deres gruppearbejde midt i Call of Dutys Anden verdenskrigskulisser. Og i de nyeste striber fornemmer man ambitionsniveauet stige. Tholander bruger bl .a. på lovende vis data om computerpioneren Alan Turings research i 30erne til at understøtte en af sine pointer.
Tholanders streg er stadig ret primitiv, men han har et udmærket greb om cartoon-mimik, man kun kan håbe på han arbejder videre med, samtidig med at han udvider sit tematiske rækkevidde og forhåbentlig nedprioriterer de letkøbte jokes til fordel for det mere i præmissen konsoliderede og raffinerede.
Tholander, Mark (2003-2005). Peephole to Insanity; kan læses på www.pti-comic.dk
MW 15/03/05
|
|
|
