|
Blandt orginialerne i
den amerikanske undergroundgeneration har Kim Deitch altid
været en af dem, som tydeligst har villet fortælle længere historier.
Det sjofle og det platte har, i forhold til hos kollegerne, fra
starten været nedtonet til fordel for til stadighed mere ambitiøse,
ofte bizarre fortællinger. Mens hans tidlige arbejde i høj grad
var præget af tidens forkærlighed for det udsyrede, det uforudsigelige
og det improvisatoriske, har en væsentlig del af hans arbejde
altid virket meget fokuseret. Set som helhed, forekommer en forbløffende
stor del af hans historier som om de fra starten har været tænkt
ind i én stor fortælling om menneskets håb og afmagt. Fra de tidligste,
meget primitive serier har den afmoralske cartoonkat Waldo
hjemsøgt flere af Deitchs figurer - ikke mindst den mentalt forstyrrede,
afdankede og dybt alkoholiserede kunstner Ted Mishkin, som vi
først mødte på galeanstalten Berndale Acres Sanitorium i en historie
fra 1975.
Mishkin er den centrale
figur i den foreløbige kulmination på denne løst sammenhængende
livsfortælling, The Boulevard of Broken Dreams, der således
også fremstår som Deitchs hovedværk. Historien, som er udarbejdet
med hjælp fra broderen Simon Deitch, blev oprindeligt serialiseret
i Art Spiegelmans og Francoise Moulys legendariske antologi Raw
i 80erne og blev siden færddiggjort af en presset og desillusioneret
Deitch, der endnu engang havde set sin bror glide ud i et misbrug,
der lignede Teds til forveksling. Det blev til en historie af
enestående, bittersød skønhed, der først blev udgivet i bladform
og nu, endelig, er blevet samlet i en bog.
Mishkins historie er
et langt stykke ad vejen historien om den tidlige animationsindustris
fremkomst, storhed og efterfølgende kunstneriske deroute i det
20. århundredes første halvdel. Kims og Simons far, Gene, er animator
og indførte dem fra en tidlig alder i tegnefilmens verden, hvorfor
en stor del af historien bygger på virkelige hændelser af den
slags, der siden er blevet mytologiske af snit. Fortællingen åbner
således ved en jubilæumsmiddag til ære for pioneren Winsor McKay,
eller Winsor Newton som han hedder i Deitchs version. En deillusioneret
Newton taber besindelsen, fordi han ser hvorledes penge er ved
at korrumpere den kunstform, han har stået fadder til og bliver
således et billede på den desillusion og de bristede drømme, der
præger snart sagt alle historiens figurer.
Ted er det unge kreative
geni, der ikke kan adminstrere sit talent, personificeret som
det er af den djævelske, sorte kat Waldo, som også bliver den
væsentligste af de filmfigurer, han skaber som underbetalt freelancer
til Fontaine Fables (dvs. Max Fleischer Studios). Hans bror Al
er Fred Fontaines (ejeren af selskabet) betroede rådgiver og ligger
også i med hans kone. Endvidere forfører han for næsen af Ted
den unge assistent i studiet Lillian, som Ted hemmeligt er forelsket
i. Al sørger for at holde sin plagede bror i gang, men dennes
kreative kraft viser sig mere og mere destruktiv. Dette ikke mindst
fordi omstændighederne kræver, at han i stigende grad må give
køb på sin kunstneriske integritet og derfor lider under sin ondskabsfulde
muse, Waldos voldsomme bebrejdelser.
Vi får således ikke blot
historien om den tidlige animationsindustris udvikling, men en
fortælling om en række individer, der alle søger at realisere
deres drømme i en verden, der i sidste ende er ligeglad. Fra den
snarrådige, men velmenende Als forgæves forsøg på at få tingene
til at hænge sammen, til den idealistiske og selvbevidste Lillians
kamp for at komme til orde og opnå respekt for sig selv og Ted
i et system, der tager hvad det kan fra dem og derefter kaster
dem bort, er Boulevard en fortælling om umulig menneskelig
stræben. Historien bliver imidlertid aldrig desillusionerende,
fordi den så levende - ikke mindst via de vildt fabulerende, nærmest
hallucinatoriske cartoonforløb, Deitch har gjort til sit
varemærke - formidler det eventyrlige i den verden, personerne
prøver kræfter med. De er mennesker, der skaber på trods,
og deri ligger det livsbekræftende i fortællingen.
Deitch, Kim (2002).
The Boulevard of Broken Dreams. New York: Pantheon Books.
|
|
[27/12/2002]
|
|
|
|
|
|
Episoden,
der satte ideen i hovedet på Deitch, og som starter historien.
Deitchs hallucinatoriske cartoonforløb kommer til
deres ret i skildringen af den martrede Ted.
|
